Dug

Konferencefaciliteter

Midt i de her Corona-tider har jeg faktisk været til konference. Det var en meget speciel oplevelse. Konferencer er for mig ikke så meget events, som gør mig klogere. Det er events, jeg bruger til at netværke med ligesindede. Så det var underligt at se, at alle bar masker – eller mundbind. Det var underligt, at man ikke kunne slå hinanden på skulderen og sige hej.

Spændende nok

Selvfølgelig var der også indhold i konferencen, som var spændende at høre. Og workshoppen, vi lavede, var en succes. Jeg følte virkelig, at jeg kom hjem med en masse nyt i min lille kuffert.

Og det er en af mine regler. Skal jeg til konference, så skal tiden, jeg bruger på at deltage i den i det mindste producere tre gode, nye idéer, som jeg skal realisere. Hvis jeg ikke ser potentiale til at få nye idéer i et konferenceprogram, ja så gider jeg ikke deltage. Længere er den ikke.

Programmet

Desværre er der mange arrangører af forskellige konferencer, der gør for meget ud af programmet. Man får mange ofte tilsendt et program, der indeholder adskillige sider med mødetidspunkter, navne på oplægsholdere og måske et resumé af deres indlæg. Det er fint nok. Men kunne arrangørerne ikke også gøre lidt mere ud af at give information om alt det, der danner ramme om selve eventet? Rammerne er mindst lige så vigtige som indholdet. Fx så ved alle jo, at vi bruger konferencer til at netværke. Så hvorfor ikke også fortælle lidt om rammerne. Det ville fx være værdifuldt for mig at vide, at jeg har mulighed for at holde et møde for 2 eller 3 personer parallelt med eventet. Det kan jo godt tænkes, at jeg ikke gider følge et eller to indlæg, men hellere vil tale med nogle fremtidige samarbejdspartnere om en fælles idé eller et projekt. Ikke?

Konferencelokaler i København

Arrangørerne af den sidste konference, jeg har deltaget i, havde netop gjort noget i den retning. De havde godt nok sendt et program ud meget tidligt. De havde en TBC ved alle punkterne. Inklusive hvor konferencen skulle holdes. Der stod bare: ”Konferencelokaler København” i deres program. Det var sådan et uforbindende nyhedsbrev nærmest. Det eneste, de bad om, var, at man gav en tilkendegivelse over, om man var interesseret i at deltage.

Jeg sendte dem en tilkendegivelse om, at jeg var interesseret i programmet. Men jeg havde ikke store forventninger. Heldigvis sendte de et endeligt program i god tid. Og her blev min mistro til arrangørernes kapacitet gjort til skamme. De havde nemlig fået ryddet alle TBC’erne væk. De havde en god beskrivelse af faciliteterne, så jeg vidste, hvad mine muligheder er – og så jeg vidste, hvad jeg selv skulle medbringe ud over rent tøj og min tandbørste. Det var fedt at se, at nogle konferencearrangører kan deres job.

Og ja, jeg kom hjem fra konferencen med mere end blot 3 idéer. Rammerne havde været ideelle. Jeg havde fået netværket mere, end jeg troede muligt for mig. Og så havde jeg faktisk også fået konkret ny viden med mig hjem. Bedre bliver det ikke. Og det kræver de perfekte rammer og den rigtige information.