Dug

Børneguitar til god pris?

Min bror er meget glad for musik, og det har smittet af på hans børn. Han spiller selv på klaver. Og han er meget dygtig. Derfor får hans børn klaverundervisning 2 gange om ugen. Han har hyret en privatlærer, som kommer og underviser dem i deres hjem. Det er ret hyggeligt, når jeg besøger dem. De giver altid en lille koncert. Det er sjovest, når de spiller firhændig. Men en gang imellem, så er det også helt fint at høre dem hver for sig.

Hver for sig

Sidst jeg var på besøg hos dem, spillede de hver for sig. De har lært meget. De bliver dygtige. Grunden til mit besøg var, at vi skulle udveksle ønskesedler til julen. Det er en tradition, vi har. Hele familien samles en dag, hygger med små aktiviteter, mad og massevis af snak. Og vi havde en rigtig hyggelig søndag med en lang gåtur, en skøn frokost, musik og snak. Og ja, jeg kom hjem med ønskesedler fra alle. Dem er jeg så ved at sortere i, så jeg kan finde ud af, hvad jeg skal købe til hver især. Vi har en aftale om, at vi de voksne, kun giver gaver til børnene. Og det er vist godt. Fordi jeg kan se, at nogle af de ting, som børnene ønsker sig, er ret dyre. Eller det vil sige, jeg tolker, at de kan være ret dyre.

Billig børneguitar

Fordi jeg kan da godt finde en billig børneguitar til en af mine nevøer. Men jeg har ikke råd til at give alle 4 niecer og nevøer en børneguitar hver især. Det vil blive for meget for mit budget. Og mit princip er, at de skal have gaver, der koster nogenlunde det samme. Jeg kunne godt foreslå min søster, at vi køber gaver til de fire børn sammen, men jeg synes, ligesom at det så vil blive lidt kedeligt for børnene, hvis de kun får 1 gave der, hvor de forventer at få 2. Jul handler jo om, at forventninger skal indfries, ikke?

Ønskelisterne

Nu står der børneguitar på mine nevøers lister. Jeg kunne godt vælge at misforstå det og gå hen og købe en plastikguitar i en legetøjsbutik. Men jeg ved, at det ikke er det, de ønsker sig. Så jeg må lede lidt. Det kan jo godt være, at jeg kan købe børneguitarer på udsalg. Måske vil der komme et godt tilbud henne omkring Black Friday. Det er slet ikke usandsynligt.

Jeg kunne også kigge i den lokale avis. Der har de ofte en side med købs- og salgsannoncer fra private. Jeg skal bare kigge efter ”Børneguitar – salg”. Jeg har set den slags annoncer før. Det er værd at holde et godt øje med. Jeg skal bare mobilisere min bror, hvis jeg skal købe brugte guitarer. Han ved mere om instrumenter, end jeg gør. Men jeg tænker da, at han gerne vil bruge en time eller to sammen med mig, hvis jeg finder en guitar, jeg kan forestille mig, vil være passende. Det er jo hans børn, der skal have den, så han ved jo nok bedst, hvad de vil få glæde af.