Nu, hvor din bedstemor gik bort for ikke så længe siden, tænker du nok lidt oftere på hende. Det er helt naturligt. Selvom du sådan set ikke er i dyb sorg, så er der så mange minder, der vælter ind over dig. Du holdt jo meget af hende. Hun var en ganske særlig kvinde, der forstod dig. En kvinde, der hjalp dig, dengang du havde det rigtigt svært, efter at du gik fra din første kæreste. Din far har spurgt dig, om der er noget, du gerne vil have fra hendes indbo, som måske kan give dig glæde en gang i fremtiden. Hvis der er noget, vil han tale med sine søskende, om det er ok, at du får den eller de genstande. De skal hen og rydde op i hendes lejlighed, så den kan blive overdraget til boligselskabet, og de kan komme videre med arv og alt det der, hører med, når et kært familiemedlem går bort.
Den fine stok
Du har svaret, at der faktisk er en ting, som du gerne vil have: Hendes gamle, fine stok. Det er en træstok, som du har mange minder om. (Nej, ikke sådan, at hun tævede nogen med den.) Du kan bare huske, at I gik lange og smukke ture sammen i skoven, da du var helt lille. Og du var betaget af det fine håndtag, som var belagt med sølv. Hun gik langsomt. I fyldte nedfaldne blade i små huller i den store indhuggede sten, som I altid kom forbi. Hun gik stabilt, med stokken i venstre hånd og med din hånd i sin højre hånd. Du var lille. Og det var altid spændende at gå ture sammen med hende. Som lærerinde (Streg under -inde!) i biologi havde hun altid noget spændende at fortælle dig om skovens planter og små dyr.
Han undrede sig lidt
Din far lyttede til dig, da I talte sammen om det. Du kunne faktisk godt høre, at han undrede sig lidt. Der kom det der : ”Øh, ok?” Så du forklarede ham, at du sagtens selv kunne købe en af de mange fine luksusstokke af træ, som du har kigget på igennem tiden, som kunne være erstatning for hendes gamle stok. Du forklarede ham, også at den særlige stok, som hun har brugt i mange, mange år, giver dig nogle gode minder om hende. Minder, der handler om samvær og samtaler, som kun et barnebarn og en bedsteforælder kan have sammen. Når de er alene. Fx når de gik ture i skoven.
En luksusstok i træ
Din far forstod dig udmærket godt. Alligevel kom han til at fnise. ”Har du brug for en vandrestav?” Hans ironi og sarkasme er bare ikke til at bære. Så du svarede ham, at det ikke handler om vandrestave. Det handler om et beskedent objekt, som måske ikke er ret meget værd, men som for dig betyder, at du altid vil huske hende. Din far fik selvfølgelig lov til at give dig den fine – men slidte luksusstok af træ – med sølvhåndtag. Han kom selv og afleverede den til dig den efterfølgende dag. Han vidste godt, at du skulle trøstes.
